Hvem er Merete?

Kære Læser

Jeg er ejer af ORDsager

Min virksomhed udfører bl.a. korrektur, tekstredigering, betalæsning og anmeldelser.

Jeg er uddannet bibliotekar med en pædagogisk baggrund.  Jeg er udstyret med en evigt boblende kilde til nye ideer (som regel er de gode), og har samtidig en passion for ord og nyder et velformuleret skriftligt dansk.

Jeg har altid værdsat kultur. En medrivende bog, et teaterstykke, en film, et kunstværk, som bare fænger, kalder på følelserne og tryller tiden væk, så alt andet bliver glemt. Det er for mig at leve livet i nuet.

Forfatter Merete Lundbeck

Lige fra, at jeg lærte at læse og skrive, har bogstaver, ord og sætninger fået lov at fylde en masse i min bevidsthed. Krydsord, bøger og mine egne kradserier har været blandt mine daglige aktiviteter. Læsehest og kultur-nørd, det er, hvad jeg er, og derfor valgte jeg at blive Bibliotekar/Informationsspecialist. I naturlig forlængelse af mine boglige interesser, har jeg bl.a. startet en gruppe op på FB, som hedder Bog-Fetishisten. Mit drømmejob og virke er det jeg har nu! Jeg forfatter tekster og redigerer kommende bøger m.m.

Skriv en kommentar