PRISER

Mine priser er ikke fastlagte, da mine tekstopgaver (og kunder) er meget forskellige. Der er flere forskellige faktorer, som gør sig gældende, når jeg skal bearbejde en tekst. 

  • Opgavens art: Korrektur, betalæsning, tekstforfatning og oversættelse kræver alle forskellige ‘briller’ og anderledes værktøjer. Ligeledes kan der være forskel på kvaliteten af de projekter, som jeg modtager, hvilket influerer på tidsforbrug m.v.
  • Teksttype: Websidetekst, Produktbeskrivelse, Artikel, Essay, Pressemeddelelse, Tale, Anmeldelse, Interview, Fag- el. skønlitteratur m.v.
  • Omfang: Er teksten f.x. en produktbeskrivelse, baserer jeg det som oftest på antal ord. Er det en bog, giver jeg rabat for x antal sider.
  • Levering: Hvis det er en hasteopgave, lægger jeg lidt ekstra oven i prisen, hvis opgavens deadline betyder, at jeg skal arbejde i  weekenden.

Når jeg udarbejder et tilbud tager jeg udgangspunkt i de ovennævnte kriterier. Beregning af pris skal være gennemskuelig, og de gensidige forventninger skal ligeledes afstemmes. 

Mine kunders behov er af stor betydning for mig, og derfor er en opgave først afsluttet, når modtageren er tilfreds.

Derfor: Kontakt mig venligst for et tilbud – Det koster jo ikke noget 🙂